MAN B&W AdventureClub
Klubbens mål:
Er at dække over mange former for aktivitet. Generelt kan man sige at vi dækker alt hvad der ligger lidt uden Dansk gymnastik og idræt.
Aktiviteterne vil ofte foregå udendørs eller have karakter af friluftsliv.
Der vil som regel være elementer af leg og action og udgangspunktet vil altid være at have det sjovt, udfordre sig selv eller blive klogere!
Aktivitetsniveauet:
Klubben vil bestræbe sig på at skabe variation i aktivitetsniveauet.
Vi vil tilbyde arrangementer hvor hyggen har højeste prioritet og andre mere ekstreme ture. Sådan at vi tilgodeser både de vilde og de mindre vilde.
Medbestemmelse:
Som medlem i MAN B&W Adventure har du altid mulighed for at komme med forslag til hvad du godt kunne tænke dig. Måske har du en god kontakt? Vi vil herefter i samarbejde forsøge at få projektet op at stå.
Hvad kan jeg forvente?
Vi er ikke en motionsklub. Vores arrangementer vil ofte have masser af elementer af kropslig udfoldelse men målet er oplevelsen og ikke motionen.
Klubben kan ikke umiddelbart tilbyde faste arrangementer i traditionel forstand som fx Badminton hver onsdag. Klubben vil arbejde på små og store projekter der herefter vil blive tilbudt via mail og opslag.
På forhånd tak og snarlig gensyn på en tur
Bestyrelsen i Adventureklubben